ANGST OG SELVVÆRD
Du sammenligner din indre verden med andres ydre verden. Det går altid galt.
Angst og selvværd går ofte hånd i hånd.
Du ser hvad andre viser. Det selvsikre udtryk, det vellykkede liv, den lethed de tilsyneladende bevæger sig igennem verden med. Og så ser du dig selv indefra. Tvivlen, uroen, alt det der ikke er på plads endnu – du konkluderer at du er bagud. At du mangler noget de andre har.
Det er en umulig sammenligning.
Du ved alt om dig selv og intet om dem. Men det stopper ikke tankerne.
Angst manifesterer sig på mange måder. Social angst, præstationsangst, generel uro der aldrig helt giver slip.
Hos mange af de mennesker, jeg møder, hænger angsten tæt sammen med, at deres selvværd bliver styret udefra, og derfor lever udefra og ind. Du lader omgivelserne bestemme hvordan du har det med dig selv.
Og du har aldrig lært at gøre det omvendt.
HVAD ANGST EGENTLIG ER
Det er ikke noget der er galt med dig. Det er noget du har lært.
For mange handler angsten ikke om farlige situationer men oftere om andres bedømmelse. Frygten for at fejle, for at skille sig ud, for ikke at slå til.
Det er en social trussel, og hjernen reagerer på den præcis, som den ville reagere, på en fysisk fare.
Den frygt kommer et sted fra. Den frygt kommer et sted fra. For mange mennesker har den rødder i tidlige erfaringer, i en tid hvor det faktisk betød noget hvad de voksne rundt om dig tænkte.
Hvor du lærte at tilpasse dig for at høre til.
Hvor du lærte at din værdi afhang af hvad du præsterede eller af hvordan andre havde det.
Som voksen kører den læring stadig på autopilot. Din hjerne forsøger stadig at beskytte dig med de strategier, der engang gav mening. dengang den var afhængig af andres godkendelse for at overleve.
Sammen undersøger vi, om de overbevisninger, der engang hjalp dig, stadig hjælper dig i dag.
15 minutter. Ingen forpligtelse. Vi finder ud af om vi er et match.
SELVVÆRD ER IKKE DET DU TROR
Det handler ikke om at tro mere på dig selv. Det handler om at holde op med at måle dig selv.
Mange tror at løsningen på lavt selvværd er at blive bedre, dygtigere, mere succesfuld. At nå det mål, tabe de kilo, få det job. Og så vil selvværdet komme.
Det gør det ikke. For selvværd der er afhængigt af præstationer, er ikke selvværd. Det er betinget anerkendelse – og betinget anerkendelse er præcis det, der holdt dig fast i angsten fra starten.
Ægte selvværd er det der bliver tilbage når du holder op med at sammenligne dig med andre. Når du holder op med at gøre dig fortjent til din plads. Når du opdager at du har lov til at være her, præcis som du er, uden at skulle bevise noget for nogen.
Det lyder enkelt. Det sidder bare meget dybt. Og det er præcis derfor hypnoterapi er et effektivt redskab her, fordi de overbevisninger der holder dig fast, sidder under det du kan nå med samtaler alene.
15 minutter. Ingen forpligtelse. Vi finder ud af om vi er et match.
HVAD VI ARBEJDER MED
Roden, ikke symptomerne.
Jeg arbejder med angst og selvværd som parterapeut, sexolog og hypnoterapeut.
Det betyder at vi finder frem til hvad der faktisk driver angsten hos dig, ikke bare hvad den viser sig som.
Det bevidste arbejde handler om at se mønstret tydeligt. Forstå hvornår det opstod og hvad det lever af, og begynde at gøre noget konkret anderledes i din hverdag og i dine relationer.
Det underbevidste arbejde med hypnoterapi når ind til de tidlige overbevisninger om dig selv der kører under overfladen. Den indre stemme der altid finder noget at kritisere. Den automatiske reaktion der sætter ind før du når at tænke.
For mange opleves kombinationen af samtale og hypnoterapi som en hjælp til både at forstå mønstrene og arbejde med dem på et dybere plan.
Mange oplever at noget der har siddet fast i årevis, begynder at løsne sig. At nervesystemet falder til ro. At de begynder at se sig selv og andre med et blidere blik, fordi de forstår noget de ikke forstod før.
15 minutter. Ingen forpligtelse. Vi finder ud af om vi er et match.
Angst fortæller ikke sandheden om, hvem du er.
Den fortæller historien om det, dit nervesystem har lært var nødvendigt for at passe på dig. Det betyder også, at nye erfaringer kan skabe nye måder at være i verden på.
Den proces behøver du ikke stå alene med.
Spørgsmål & Svar
Kan jeg blive hypnotiseret mod min vilje?
Nej. Du kan ikke hypnotiseres mod din vilje, og du mister ikke bevidstheden. Du gør ikke noget du ikke vil, og du vågner ikke op og er en anden.
Du er i kontrol hele vejen igennem.
Virker det på alle?
De fleste kan arbejde med hypnoterapi. Nogle går dybere end andre, og det er fint begge veje. Det der afgør resultatet, er ikke dybden, men kombinationen af det underbevidste og det bevidste arbejde vi laver sammen.
Kan hypnoterapi stå alene?
Det kommer lidt an på hvor du er. Har du allerede forstået hvad der foregår, hvad du gør der holder dig fast, og hvad du vil ændre, kan hypnoterapi sagtens stå alene. Her kommer vi ind til roden og løsner det, der sidder der.
Er du derimod ikke helt sikker på hvad det er du kæmper med, eller hvorfor du bliver ved med at falde i de samme mønstre, er kombinationen af samtaleterapi og hypnoterapi langt mere effektiv.
Løsner du noget i underbevidstheden uden at forstå hvad du gjorde der var uhensigtsmæssigt, kan de gamle vaner stille og roligt overskrive det nye. De to ting forstærker hinanden.
Jeg vurderer det sammen med dig inden vi starter.
Book en gratis afklaringssamtale
Kontakt mig uforpligtende for at booke en tid eller 15 minutters samtale, hvor vi taler om hvad du kommer med, og om det giver mening at vi arbejder sammen.
