VREDE: NÅR DU RÅBER AF DEM DU ELSKER, FORDI DU HAR GLEMT DIG SELV.
De fleste af os har lært, at vrede er en grim følelse. Noget, vi skal pakke væk, kontrollere eller sige undskyld for.
Men sandheden er, at vrede sjældent handler om det, du skælder ud over.
Når du eksploderer over opvasken, over børnenes larm, eller over at din partner kigger forkert på dig, så handler det næsten aldrig om situationen i sig selv.
Det handler om, at dit indre bæger er fuldt.
Du har sandsynligvis strukket dig for langt, tilsidesat dine egne behov og sagt ja til andre, mens du i virkeligheden mente nej.
Vrede er kroppens desperate nødbremse.
Det er det filter, der slår til, når du har mistet forbindelsen til dig selv for længe.
DU BRUGER ENERGI PÅ AT KÆMPE I STEDET FOR AT MÆRKE
Når vreden tager over, mærker du måske hjertebanken, en ulmende uro i kroppen eller en tåge af frustration, der gør det umuligt at tænke klart.
Det er en traumatisk overlevelsesreaktion.
Kroppen tror, den er i fare, fordi du ubevidst har ladet verden udenfor sætte dagsordenen for dit eget velvære.
Måske har du prøvet at tælle til ti. Måske har du læst bøgerne om vredehåndtering eller lovet dig selv, at næste gang holder du hovedet koldt.
Men det virker ikke på sigt. Fordi du forsøger at fikse symptomet i stedet for at finde roden.
Vrede opstår, når du har glemt at stå i dit eget lys.
Det sker, når du gør andres humør, krav og forventninger til dit ansvar.
VEJEN UD AF VREDEN GÅR INDAD
Du skal ikke lære at “kontrollere” din vrede.
Du skal lære at lytte til den.
Hvad er det, du har overhørt i dig selv, før vreden blev nødt til at råbe op?
I mit arbejde som parterapeut og hypnoterapeut i Hellerup møder jeg ofte mennesker, der skammer sig dybt over deres vrede.
De bærer på uforløste mønstre fra barnsben, hvor de lærte, at de kun var elsket, hvis de tilpassede sig.
Når det mønster kammer over i voksenlivet, eksploderer det som vrede.
Det er præcis her, mit forløb Den Grønne Cirkel starter.
Vi skal ikke blot lære dig at lægge låg på.
Vi skal bygge et kærligt, indre sted i dig, hvor du kan mærke, hvad du reelt har brug for.
Et sted, hvor du kan sige roligt og fast nej uden dårlig samvittighed, længe før vreden overmander dig.
Når fundamentet og forholdet til dig selv er på plads, falder dit nervesystem til ro. Og så forsvinder behovet for at eksplodere -helt af sig selv.
Kærlig hilsen
Tine