25/02/2018
Lære at sige fra
At sige fra kan ændre dine følelser
Her er 5 gode grunde til hvorfor du SKAL lære at sige fra!
Det at kunne sige fra er en af de sværeste ting at kunne for mange, men virkelig befriende at kunne – alligevel er der mange som ikke kan og det er et stort problem som både kvinder og mænd deler.
Hvorfor er det mon så svært at sige fra – at sige NEJ?
Der kan være rigtig mange grunde til, at så mange er dårlige til det, men een ting er sikkert, mange får det fysisk dårligt på et tidspunkt, når de simpelthen ikke længere kan overskue flere scenarier hvor de burde sige nej, men siger ja.
Symptomer på stress kan minimeres:
Ja virkelig, du kan blive rigtig syg. Det kan være du oplever stress symptomer, når du står i en situation hvor du er bange for at såre nogen ved at sige fra, men der er en stor sandsynlighed for, at den eneste du virkelig såre, er dig selv.
En kvinde fortalte mig, at hun hellere vil blive sammen med sin mand, end at såre ham ved, at gå fra ham….
Symptomer: hovedpine, glemsom, træt og udkørt, sover dårligt om natten.
En anden kvinde fortalte mig, at hun hellere bliver på sit job længe efter de andre, er gået, for at blive færdig med de sidste opgaver, som hun lovede sin chef at blive færdige med, også selvom hun flere aftener om ugen ikke ser sine børn, da de er puttet i seng når hun kommer hjem….
Symptomer: hovedpine, udkørt og træt, sover dårligt om natten, tomhed, ked-af-det-hed.
En mand fortalte mig hvordan han arbejder til langt ud på aftenerne og tager det meste af weekenden med også – han vil bare være den bedste og kan alligevel ikke sove otte timer i træk, så han vil hellere arbejde end sove….
Symptomer: udbrændthed, tomhed, hjertebanken, sover ikke sammenhængende.
Det er netop det der med søvnen – den er bare så vigtig.
Fælles for alle disse mennesker er at de ikke lytter til deres krop og tager dem selv alvorligt.
De ikke kan sove ordentlig, de har ofte hovedpine og glemmer ting, alt for mange ting… Det er alle stress symptomer, og de kan være farlige især hvis ikke symptomerne bliver opdaget og taget hånd om.
Du vil bedre kunne lide dig selv:
Det er jo bare sådan, at når du står ved dine følelser og handler derefter, så har du det meget bedre med sig selv.
Når du ikke er typen som plejer at kunne sige fra og så pludselig gør det, opdager du, at det næsten kan give en følelse af angst – fx. svedige hænder og hjertebanken den første gang du virkelig siger fra, især overfor de mennesker du normalt plejer at tale efter munden eller føje.
Du vil dog opdage hvordan du med tiden begynder at få mere respekt for dig selv, og det bliver lettere og lettere at sige fra så det også føles godt.
Hvis du kender det der med at have smerter i brystkassen, er der mulighed for, at disse vil svækkes og med tid forsvinde i takt med, at du lærer at være tro mod dig selv og siger fra.
Du vil opdage at andre tager dig mere seriøs:
Og ærlig talt, er det ikke også på tide?
Du fortjener jo det bedste, men det kræver, at du tager dig selv seriøs. Det er nemlig umulig for andre mennesker at tage dig seriøs, hvis du ikke selv gør det.
Når man ikke tager sig selv seriøs, kan man heller ikke sige fra.
Når man er typen som ikke kan sige fra er man tit en “pleaser” og har et kæmpe behov for at blive bekræftet – helst mange gange i løbet af en dag, derfor kan en pleaser have tendens til at gøre ting imod hendes eller hans vilje for at få lidt anerkendelse – dette sker helt ubevidst indtil det bliver bevidst for den enkelte.
Det du (hvis du genkender det) tit oplever er, at du slet slet ikke bliver anerkendt helt lige så meget som håbet, og så meget som du burde, nu du ikke fik sagt fra, og egentlig hellere ville have været fri!
Det er bedre at give sig selv anerkendelse ved og for at sige fra, end at prøve at få den (anerkendelsen) fra andre, ved ikke at sige fra….
Fra kælder til penthouse:
Når det nager dig ikke at kunne sige fra, kan det tit føles som om du kun lever lidt.
Du er næsten hele tiden mellemfornøjet, og føler tit at andre voldtager dig følelsesmæssigt. Det er bestemt ikke en god følelse, og på tide at tage skeen i den anden hånd.
Du vil hurtig mærke en markant forskel, og du vil begynde at se lys, få mere overskud – både til dig selv, men også dem, du har lyst til at være der for.
Du kan nu sige NEJ til andre.
Når du er dér, vil det føles som om du er flyttet ud af din kælder og helt op i din penthouse lejlighed med en flot udsigt… Nu bliver det sjovt, og slut med tanker som: “jeg kan ikke mere” – “de andre voldtager mig følelsesmæssigt” – “jeg føler mig syg” – “jeg er træt hele tiden, men kan ikke sove” – “jeg bliver aldrig sat pris på” etc…
Hvis du beslutter dig for at flytte ud af “kælderen” har du taget en kæmpe beslutning i dit liv som du nok aldrig vil fortryde. Måske er det svært i starten, måske behøver du hjælp til at komme i gang – men når du er der, er det bare at læne sig tilbage og nyde udsigten…
Det er ikke de andre:
For lige at gøre det helt klart, så er det ikke de andre der driver vold på dig – DET ER DIG!!!
Ingen andre end dig, og det bliver ikke bedre før du indser det.
Måske kender du ikke til andet, måske er du vokset op i et hjem hvor det at sige fra fik kæmpe konsekvenser for dig, men nu er nu, og hvis du ikke vil leve i denne “offer” rolle er du nødt til at stoppe det ved, at give dig selv den gave, at sige fra – men kun DU kan!!
Du har ikke en søster, en chef eller en mor som driver voldrift på dig – det gør du, ved at lade dem (det lyder hårdt det ved jeg godt). Det er dig, og KUN dig som kan stoppe det – ved at sige fra!!
Det er dit ansvar hvordan andre behandler dig.
Andre behandler dig præcis som du behandler dig selv, og du fortjener da bedre end det, ikk’?
Det starter nu – Det starter indefra – Det starter med dig…!
Alt dette, medmindre du er oppe imod en narcissist, så gælder lidt andre spilleregler.
Du fortjener alt det bedste, og jeg hjælper dig gerne med at komme i gang hvis du har brug for det.
Kærlig hilsen
Tine fra MindingMe
Du kan finde mig her.
Udvalgte blogs
- Penge er = Succes, eller hvad?20/02/2018
- Lær at sige fra25/02/2018
- Hypnoterapi – om at træffe et valg25/02/2018
- Hvorfor er jeg afhængig af porno?01/08/2022
- Hvem er du når du ikke er deprimeret, angst, har stress eller dårligt selvværd?25/02/2018
- Er dit parforhold i fare?25/02/2018
- En genvej til lykke25/08/2018
- 7 gode grunde til at gå i terapi25/02/2018
- “Nej” sætter dig fri!25/02/2018