En genvej til lykke MindingMe

25/08/2018

En genvej til lykke

Frihed og dermed en genvej til lykke..

Giv dig selv den største gave i livet. Slut med gamle overbevisninger om, at du ikke er noget værd, eller ikke nær så meget værd, som alle de andre. Den følelse det er, ikke at føle, at man slår til, eller har lige så meget klogt at sige, som sine kolleger eller sine venner og veninder, kan virkelig være undertrykkende og deprimerende – kender du det?

Så læs med her:

Selvfølgelig kan du have oplevet fra tid til anden, at føle dig mindre værd, end dem du er sammen med – det kan nok ske for de fleste af os.

MEN, det skal helst ikke være din primære følelse!!

Dog oplever jeg, at mange af mine klienter netop sidder med denne følelse, som deres primære følelse. Jeg ser, hvordan det kan spænde ben i alle mulige sammenhænge i deres liv.

  • Både på arbejdspladsen
  • I familien
  • I sociale sammenhænge
  • Blandt nære venner
  • I deres relation til deres partner.

På arbejdspladsen

Kan du måske opleve (hvis du er fyldt med følelsen af lavt selvværd), at du ikke rigtig slår til, at du ikke rigtig er en del af det sociale og, at du ikke får sagt fra, eller til, overfor forskellige opgaver.

Måske har du endda oplevet ikke at turde sige noget præcis dér, hvor du kunne have gjort en forskel – fordi du simpelthen ikke turde?

Du oplever måske også at dine højtråbende kolleger, får de opgaver, du egentlig vildt gerne ville have, men ikke fik, fordi du ikke turde sige det højt?

Når du er sammen med din familie

ryger du direkte ind i det samme mønster, som du var i, dengang du var barn. Den stille pige/dreng som altid bare var der, og som ikke var besværlig – lyder det bekendt?

Det var måske ikke det barn, du var inderst inde, men det var måske det, der var nemmest – for de voksne, vel at mærke…! Og, nu sidder du måske som voksen, og oplever, at du stadig ikke helt får sagt fra eller til i bestemte situationer, fordi sådan er du jo ikke!

Men… Hvis det påvirker dig negativt, ikke at få sagt fra eller til, så er du måske nok alligevel sådan.

Du fik bare aldrig hjælp til at vise hvem du var som barn, og så sidder du her i dag og undre dig over, hvorfor pokker du ikke bare siger tingene, som de er.

”Hvorfor tør jeg ikke”? Spørger du dig selv…

I sociale sammenhænge og sammen med nære venner vil du måske heller løbe skrigende væk, eller liste ud i stilhed uden nogen ligger mærke til det. Du kan måske endda føle dig ensom sammen med andre?

Du oplever, at de andre har super spændende ting at fortælle om dem selv og, indeni føler du bare slet ikke, at du har noget interessant at byde ind med?

Hvis du har det sådan, er du ikke alene, slet ikke!

Desværre er der flere end jeg overhovedet havde forestillet mig…

Din negative indre dialog er ikke fordrende for dig.

Du fortæller dig selv

  • at du ikke er lige så meget værd som andre.
  • Dine tanker fortæller dig du burde være på en anden måde, måske skammer du dig lidt over dig selv?

Hvis dette er dig, er du i underskud på kærlighed til dig selv…

Går alt det her ud over parforholdet?

Jamen så er du altså bare helt ligesom rigtig mange andre.

For hvordan kan du give dig hen 100% i dit parforhold, når du ikke kan give dig selv nogen form for kærlighed? Har du nogensinde tænkt på det? Mange af mine klienter, som kommer fordi de ikke længere har lyst til sex tror, det er deres partner den er gal med. Vi finder dog ofte frem til, at lysten forsvandt sammen med selvværdet.

Når den første alt-overskyggende-kærlighed/forelskelse har lagt sig, og den rigtige inderlige kærlighed helt dybt inde i hjertet starter – så bliver det svært for mange – især hvis det lave selvværd er altoverskyggende, for hvordan er det muligt at give nogen kærlighed, når der konstant kører en stemme indeni om, at:

Du ikke er god nok – ikke værd nok?

Er det så muligt for din krop, bare at give sig hen, og tage i mod, og øse ud af kærlighed når der er så meget utrygt og ked-af-det-hed inden i dig?

Svaret er nej…

  • Hvordan ville det være for dig at blive fri?
  • Fri, for den tanke om, at du ikke er god nok eller, at du ikke er nok værd?
  • Hvordan ville det være at give slip – og være dig – præcis som du er, og præcis som du skal være – BARE DIG? Som den dejlige person du er?

Det er muligt…

Den følelse af frihed til at være præcis den du er, ér derinde i dig.

Har du lyst til at finde den frem?

Hypnoterapi

Gennem hypnoterapi, kan vi komme helt ned til roden af den dårlige selvfølelse og forandre den.

Følelsen af ikke at være nær så meget som de andre, kan gøre dig ked af det og deprimeret, og det er på alle mulige måder en nedslående følelse og bestemt ikke en følelse der får dig til at yde optimalt i alle livets henseender.

I hypnoterapien kommer vi helt ned til roden, helt der ned hvor det hele startede, der hvor din underbevidsthed begyndte at tro på denne her overbevisning om, at du ikke er noget værd.

Her ændrer vi den ødelæggende overbevisning du har, så disse følelser og traumer bliver opløst gennem omsorg, forståelse og kærlighed rettet mod de dele af dig, som ellers ofte bliver undertrykte, fornægtede eller afviste.

Hypnoterapi er ikke magi, men det kan være både magisk og mirakuløst og en genvej til lykke…

især for dig der i flere år har holdt dig selv tilbage og ikke levet livet 100% og så pludselig oplever at blive fri – det er magisk…

Jeg bliver rørt og glad hver gang jeg ser denne magiske frihed opstå i mine klienter… – det kan også ske for dig! Det er b.la det, der gør 5-Path hypnoterapi så vidunderlig og smuk. Forandringen og dermed genvejen til lykke begynder med opmærksomhed og indsigt og – ikke mindst, med åbenhed om forandring.

Har du lyst til selv at finde din indre lykke, så klik dig ind her og få idéer til hvordan du selv kan begynde allerede i dag med at finde genvejen til din lykke.

Du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig med hvad end spørgsmål du måtte have, jeg vender altid tilbage til dig.

Ring: 26 20 51 21

Skriv: tine@mindingme.dk

Du kan også læse mere her:

Kærlige hilsner

Tine fra MindingMe