Narcissisme er et stort samtaleemne disse dage og jeg oplever en tendens til, at når nogen opfører sig uhensigtsmæssig, så får de lyn hurtig diagnosen narcissist.

Der er bare den lille ting, at narcissisme skal diagnosticeres hos en psykiater, det skal vi måske alle sammen lige huske når vi taler om emnet?!

Der er dog virkelig mange mennesker, som har en narcissistisk opførsel. 

Her mener jeg: 

Mig mig mig attituden

(jeg vil ha’ ret, jeg vil vinde, jeg er vigtigst, jeg har ret til etc.) 

eller 

Gaslight metoden

(vender ting på hovedet, forvirre modparten og tager ting ´out of proportion´)

Den opførsel handler måske meget om den tid vi lever i – nærmest som en kamp om overlevelse – Hvem har mest, hvem kommer først….

Det er som om mange af os har glemt relations-mindsettet

Jeg taler ofte med par som har problemer på det område.

Det er som om at det gælder om at vinde skænderier – koste hvad det vil..

Egoisme?

Ofte høre jeg nogen sige: “Min psykolog siger at jeg skal være mere egoistisk” – bare NEJ – NEJ NEJ NEJ!!!!

Du skal måske være mere kærlig mod dig selv, men det betyder IKKE, at du skal være egoistisk! 

Når en person i parforholdet er egoistisk, så kører vedkommende solo i parforholdet, gør hvad h*n vil og har lyst til. 

I alt sin enkelthed betyder det, at personen går fra lavt selvværd til grandiositet og begge mekanismer er overlevelse og med et uroligt autonomt nervesystem. 

Begge disse to overlevelses mekanismer ligner narcissisme (covert og overt) og det er umuligt at være i en relation med en person, som er i overlevelse, og det opleves præcis som at være i relation med en narcissist – men det betyder IKKE at det er en narcissist og det betyder selvfølgelig heller ikke, at det ikke er.

HVORDAN FINDER JEG SÅ UD AF OM H*N ER NARCISSIST?

Altså igen, din partner/nære relation skal forbi en psykiater for at få diagnosen (og det kommer de sjældent, da de ofte ikke mener der er noget galt med dem) men der er én ting som kan være en hjælp:

DU kan finde din indre ro – uafhængig af din relation, du kan beslutte dig for at være i ligeværd og ikke lade nogen i verden få dig i lavt selvværd eller i grandiositet.

Når du arbejder med dit eget indre selvværd og mærker forskellen i dig selv, uagtet den andens opførsel, så vil den anden begynde stille og roligt at følge dig (ubevidst) – Medmindre, at denne person ikke vil/kan og her er det, at du er skakmat og må vælge, hvad du vil med relationen.

Er vedkommende så narcissist? Who cares? 

Hvis din relation ikke kan/vil indgå i en ligeværdig relation, og det er bestemt ikke altid -og faktisk næsten aldrig, at denne person vælger at have det sådan (det handler ofte om opvækst) så må du gøre op med dig selv, om du kan være i relationen.

Ta´ din power hjem, forsøg at indgå i ligeværd, hold fast og giv slip hvis andet ikke er muligt – men lad være med at give diagnoser, som du ikke er berettiget til, det aller tætteste du kan komme afsted med at sige narcissist er, hvis du siger h*n havde en narcissistisk opførsel… Og så kan vi jo være ligeglade med om personen faktisk har diagnosen eller ej, det er ulideligt at være i relation med, uanset.

Selvværd i ligeværd:

Selvværd i ligeværd betyder at alle er ligemeget værd. Der er ikke nogen der er mindre eller mere værd end andre. 

Det er DIG der beslutter dig for, at du er lige så meget værd, som andre.

Uanset hvordan andre opfører sig overfor dig er det DIG der beslutter dig for om du er i ligeværd.

Når vi forstår netop det, så kan vi begynde at danne ligeværdige relationer.

Og der findes mennesker som ikke vil/kan den præmis.

De kan kun interagerer med andre hvis spillet: “mere eller mindre end” er aktivt og det er så op til modparten (dig og mig) at holde tungen lige i munden og minde os selv om, at vi forbliver i ligeværd.

Med den tankegang kan vi hurtig komme udenom udtalelsen: “jamen h*n behandler mig dårlig”

Mit svar vil være: “Du tillader h*m at behandle dig dårligt, fordi du bliver i tvivl om dit værd, når du ved, dybest inde, at du er LIGE MEGET VÆRD så kan forandringen begynde at ske”

Relationelle grænser:

Det der ofte sætter en kæp i hjulet her er, at de fleste ikke kan sætte grænser (relationelle grænser) – og fx. sige: 

“du må godt være som du er og opføre dig som du gør, jeg vil dog ikke behandles på den måde, som du behandler mig på, jeg vil behandles med respekt, kan jeg gøre noget anderledes, så du kan behandle mig med respekt? Skal du bruge noget hjælp fra mig eller en udefra? Hvis dette fortsætter, så er jeg nødt til at forlade relationen, da jeg ikke vil tillade dette længere”

Vi kan ikke kræve en anden adfærd fra en person, men det vi kan er, at vi kan tage os selv seriøse og fortælle hvordan vi hellere vil have det og hvis det ikke er muligt, så må vi ta’ den konsekvens der skal til, og det er netop konsekvensen, vi ofte ikke vil se i øjnene.

Hvis du genkender noget af dette i din relation, så vil jeg med glæde hjælpe dig med at sætte en relationel grænse og hjælpe dig med at få et sundt ligeværd, så du i stedet for at blive offer i din relation bliver en “vejleder” i relationen, men bedst: tager dig selv seriøs.

Her kommer det så: Hvis den person du er i relation med IKKE vil være i ligeværd, så kan vedkommende være narcissist, men der kan også være andre ting fx. pornoafhængighed, alkoholiker eller udiagnostiseret/ubehandlet ADHD eller lignende og det kan ligne narcissisme.

Hvis disse kriterier ikke er tilstede, så kan h*n det godt – spørgsmålet er så: Vil h*n?

Alle mennesker kan lære at være relationelle, alle kan lære at være i ligeværd med andre.

Det vi alle har brug for er, at elske og blive elsket, vi har dog forskellige veje derhen, men vi kan ikke true os til kærlighed og vi kan ikke plage os til kærlighed…

Der findes dog heldigvis en langt mere både sjov, kærlig og relationel vej som gavner i det lange løb. 

Det andet (at true og plage) det er selvpineri og fungerer ikke.

Det giver til gengæld et uroligt autonomt nervesystem, dårlig søvn, et svagt immunforsvar og stress og det er eller kan ligne narcissistisk opførsel.

Lad os komme ud af overlevelse og begynde at leve.

Både hypnoterapi og parterapi kan hjælpe dig/jer. Fordi én af jer i parforholdet har en opførsel der kan ligne dette, så er det ikke ensbetydende med at en af jer er narcissist.

Det kan simpelthen være en overlevelsesmekanisme fra barndommen, som kan afhjælpes.

Når nu I er i et parforhold, så kunne det da være dejligt hvis det var velfungerende?