Er det normalt at miste sexlysten i et forhold?

13/03/2026

Er det normalt at miste sexlysten i et forhold?

Mange mennesker går rundt med en stille bekymring:
“Er der noget galt med mig, fordi jeg ikke længere har lyst til sex?”

Det korte svar er nej. Det er faktisk langt mere almindeligt, end de fleste tror.

Manglende sexlyst er et af de mest udbredte problemer i parforhold, men det er samtidig noget, næsten ingen taler åbent om.

Netop fordi emnet er så forbundet med skam, kan mange føle sig meget alene med det.

Et meget almindeligt problem – som ingen taler om

I min praksis møder jeg mange par, der kæmper med manglende sexlyst i deres forhold.

Det overrasker dem ofte, hvor almindeligt problemet faktisk er. Mange tror, at alle andre par stadig har et spontant og problemfrit sexliv.

Men virkeligheden er ofte en anden.

Fordi sex stadig er et følsomt emne for mange, bliver problemer med lyst sjældent talt om – hverken med venner, familie eller kolleger. Det betyder, at mange par føler sig unormale, selvom de i virkeligheden oplever noget, rigtig mange andre også kæmper med.


Når manglende sexlyst bliver et problem

Der findes par, som lever godt uden et aktivt sexliv. Hvis begge parter er enige om det, behøver det ikke være et problem.

Men i mange forhold er situationen en anden.

Ofte har den ene partner stadig lyst, mens den anden ikke længere mærker den samme interesse for sex. Når det sker, kan der hurtigt opstå:

  • frustration
  • følelse af afvisning
  • misforståelser 

Når lysten forsvinder hos den ene, er det derfor næsten altid noget, der påvirker relationen mellem to mennesker, og noget der fortjener opmærksomhed.

👉 Du kan læse mere om årsagerne til manglende sexlyst her

Parforhold kræver vedligeholdelse

Mange mennesker går ind i et parforhold med en forestilling om, at kærlighed og lyst bare fortsætter af sig selv.

Men et parforhold fungerer ofte mere som et arbejde end som en romantisk film.

Når du får et nyt job, sætter du dig ikke bare ned og forventer at få løn resten af livet uden at gøre noget. Når du først har fået jobbet, begynder arbejdet med at vise, at du er værdifuld og værd at beholde.

På samme måde kræver et parforhold også vedligeholdelse.

Det betyder ikke hårdt arbejde eller konstante anstrengelser – men en løbende opmærksomhed på relationen, nærheden og forbindelsen mellem jer.

Når den vedligeholdelse forsvinder over tid, kan det også påvirke lysten.


Når lysten hænger sammen med relationen

For mange mennesker hænger sexlyst tæt sammen med den følelsesmæssige forbindelse til deres partner.

Hvis der opstår afstand, konflikter eller ting der ikke bliver talt om, kan kroppen reagere ved at lukke ned for lysten.

Det betyder ikke nødvendigvis, at kærligheden er væk – men det kan være et signal om, at der er noget i relationen der har brug for opmærksomhed.

I nogle situationer kan faktorer som stress, selvværd eller vaner i parforholdet også spille en rolle. I andre forhold kan udfordringer som fx et stort forbrug af porno påvirke dynamikken omkring lyst og intimitet.

👉 Læs mere om pornoafhængighed her

Når det kan være hjælpsomt at få hjælp

Når manglende sexlyst begynder at skabe afstand eller frustration i et forhold, kan det være en stor lettelse at få hjælp til at forstå, hvad der egentlig foregår.

I parterapi kan man arbejde med de mønstre og dynamikker, der påvirker relationen – og finde en vej tilbage til en stærkere følelsesmæssig forbindelse.

Når relationen ændrer sig, oplever mange par også, at lysten kan begynde at vende tilbage.

👉 Læs mere om parterapi